Det er på tide at gøre forsvarssektoren grønnere

Forsvarsindustrien har historisk været en pioner inden for teknologiske fremskridt på mange områder. Derfor er det så meget desto mere overraskende, at den halter bagefter den kommercielle sektor, når det gælder klimainnovationer. Mindre strenge krav til produktudvikling er en faktor, siger Patrik Johansson, klimastrateg hos den svenske forsvarsvirksomhed Saab siden 2020: “Ligesom rumfartsindustrien er forsvarssektoren altid blevet massivt finansieret af regeringer. Konkurrencefordele var ikke nødvendige, og forskning og udvikling var i langt højere grad fri og ureguleret. Det var der gode grunde til, men det betød også, at der ikke var meget eksternt pres for at designe produkter mere bæredygtigt eller sætte klimaforandringer på dagsordenen.” Nu hvor operationsforholdene bliver hårdere, og der stilles krav til, at produkterne fortsat skal være funktionsdygtige under bestemte forhold, er der ved at ske et skift i tankegangen i hele branchen. Det blev som det seneste demonstreret med al ønskelig tydelighed, hvor dramatisk situationen allerede er, med Ruslands angreb på Ukraine, hvor energi pludselig blev en knap og meget dyr råvare.

Alliancer som Nato har allerede i et stykke tid råbt vagt i gevær med hensyn til farerne ved klimaforandringer og de tilknyttede afhængigheder, især i energisektoren. Som led i sikkerhedskonferencen i München i februar 2023 var Nato medvært for en rundbordssamtale om emnet sammen med Det Internationale Militærråd om Klima og Sikkerhed (IMCCS), hvor Natos vicegeneralsekretær for nye sikkerhedsudfordringer, David van Weel, understregede, at Nato “bør integrere hensyn til klimaforandringer og energiomstilling i hele Natos virke, herunder uddannelse, øvelser, styrkeplanlægning og udvikling samt indkøb af militær kapacitet.” Alt dette på baggrund af støtte til ren energi – herunder gennem teknologisk innovation – mens der sikres militær effektivitet i et mere problematisk sikkerhedsklima.

Det er dog ikke kun de stadigt mere ekstreme forhold på slagmarken og svindende ressourcer, der har tvunget branchen til endelig at tage sig sammen, når det gælder klimabeskyttelse – finansmarkederne presser også på og kræver omstilling. EU’s forslag til social taksonomi ville for eksempel gennemtvinge strengere forhold for forsvarsvirksomheder på finansmarkederne, og flere og flere regeringer kræver klare bestræbelser og handling fra branchens side. Eksperter er enige om, at forsvar er et aspekt af sikkerhed, og at sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for bæredygtighedsindsatsen, men det er stadig uklart, hvordan forsvarssektoren kan fungere i ESG-sammenhæng (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål). Allerede nu indgår forsvarsministeriet i Storbritannien kun kontrakter med virksomheder, der kan redegøre for en langsigtet plan til at reducere CO₂-udledningen. USA, Sverige og andre europæiske lande er på vej i samme retning, og EU støtter også disse ambitioner: “Jeg byder forsvarsministeriernes bestræbelser på at udvikle deres nationale forsvarsstrategier til at forberede deres væbnede styrker på klimaforandringerne velkommen. EU’s institutioner vil fortsat støtte disse vigtige bestræbelser. Den kommende fælles EU-meddelelse om sammenkædning af klimaforandringer, miljøforringelser, sikkerhed og forsvar vil være en vigtig milepæl på vejen mod et EU, der bedre kan håndtere de sikkerheds- og forsvarsmæssige konsekvenser af klimaforandringer,” siger Josep Borrell, næstformand for Europa-Kommissionen og leder af Det Europæiske Forsvarsagentur.

Reduceret miljøpåvirkning sammen med vækst – en selvmodsigelse?

Saab har længe stræbt efter at designe sine produkter bæredygtigt. Oprindeligt var det hovedsageligt, fordi mere effektive produkter også var mere omkostningseffektive, men derudover minimerede man sundhedsrisikoen ved at eliminere de problematiske stoffer. Så selvom Saab har en langvarig tradition for at gøre produkterne mere bæredygtige, var drivkraften ikke altid klimabeskyttelse. For et par år siden gennemførte virksomheden en risiko- og mulighedsanalyse af Saab. Blandt de risici, der skilte sig ud, var risikoen for fremtidig lovgivning om klimabeskyttelse og dens indvirkning på virksomheden. Det var det sidste skub, Saab skulle bruge for at sætte sagen på dagsordenen.

Saab er også aktiv i branchen og samarbejder med konkurrenterne i ASD Europe om at identificere udfordringer og muligheder i forbindelse med klimaforandringer og om at dele information. I 2022 blev Saab den første store forsvars- og sikkerhedsvirksomhed, der fik sine videnskabeligt baserede emissionsreduktionsmål godkendt af Science Based Targets-initiativet (SBTi). Koncernen følger således en global emissionsreduktionsmetode og forpligter sig blandt andet til at reducere emissionerne i anvendelsesområde 1 og 2 med 42 % og 25 % i anvendelsesområde 3 senest i 2030 (udgangspunkt 2020). Et SBTi-forpligtelsesmål på 50 % blev også fastsat i anvendelsesområde 3 for Saabs forsyningskæde senest i 2027. Emissioner i anvendelsesområde 1 og 2 omfatter kilder som testflyvning og flyservice, opvarmning og køling af bygninger samt elforbrug, mens anvendelsesområde 3 omfatter forretningsrejser, varetransport, forsyningskæder og kundernes brug af Saab-produkter. “Jeg er virkelig stolt over, at dette gør os førende i branchen. Reduktion af vores CO₂-aftryk er nu en gennemgående faktor i alle vores forretningsområder,” forklarer Patrik Johansson. Hvert kvartal offentliggør Saab sine drivhusgasemissioner og indberetter dem årligt til CDP (tidligere kendt som Carbon Disclosure Project) for at sikre, at målene er baseret på hensigtsmæssige foranstaltninger.

Uanset hvad er den nuværende vækst i branchen en udfordring for denne proces. Kan sektoren virkelig reducere sin klimapåvirkning, mens der kommer flere konflikter? Da målene er absolutte og blev fastsat før den nuværende vækst, vil det være en udfordring, som sektoren skal overvinde. Ikke desto mindre anser Saabs eksperter den nuværende situation som en kortsigtet udfordring og tror fuldt og fast på, at branchen kan og vil lykkes med det. Der er ingen tvivl om, at hele branchen, navnlig leverandørbranchen, vil få udfordringer. Saab forsøger derfor at gøre drivhusgasemissionerne fra sin forsyningskæde og kundernes brug af Saabs produkter endnu mere gennemsigtig og målbar. Kun med viden om, hvor miljøpåvirkningerne finder sted, kan Saab skride ind. Derfor er gennemsigtighed afgørende på bæredygtighedsområdet.

“Vi er nødt til at bruge teknologi til at fylde hullerne”

Klimaforandringerne øger truslerne på slagmarken. Klimaforandringerne fører blandt andet til flere alvorlige vejrhændelser, højere temperaturer, sandstorme og højere luftfugtighed. Alle disse faktorer påvirker funktionaliteten og den fysiske tilstand af våbensystemer og militært udstyr. Forskningskapaciteten er blevet øget i hele branchen, og der er allerede mange nye teknologier på markedet, men de bliver ikke altid taget i brug. Det er Patrik Johanssons opfattelse, at klimabeskyttelse er et langsigtet engagement, som derfor bør behandles derefter, både af branchen og kunderne, som stadig i mange tilfælde ikke har mod på at bruge teknologi, der måske nok ikke er perfekt, men allerede er på markedet. I stedet for at fylde lagre bør vi interessere os mere for, hvad overgangsteknologier allerede kan opnå, hvis vi ved, at fossile brændstoffer af forskellige årsager bliver vanskeligere at fremskaffe. Der er imidlertid allerede sket betydelige fremskridt. Saab JAS 39 Gripen er enmotorede jagerfly, der er certificeret til at benytte op til 50 % bæredygtigt flybrændstof (SAF). Testflyvninger har påvist, at ydeevnen ikke falder, selv når der bruges 100 % syntetisk brændstof.

Med militære produkters lange livscyklusser – op til 60 eller endda 100 år i nogle tilfælde – kan overgangsløsninger gøre en stor forskel. Saab forsker derfor intensivt i, hvordan nye brændstofsystemer kan implementeres, og fossile brændstoffer i det mindste delvist erstattes. Saab prøver også at få sine kunder til at vælge produkter fra sit etablerede Climate Impact Portfolio (klimapåvirkningssortiment), der i særligt omfang har lave emissioner eller er energieffektive, f.eks. systemet Advanced Surface Movement Guidance and Control (A-SMGCS) til at gøre det muligt for flyvelederes at styre lufthavnstrafik mere effektivt. Med avancerede algoritmer til sporing og sikkerhedsnet holder systemet styr på alle fly, uanset om de flyver langsomt eller højt, hvilket resulterer i en høj sandsynlighed for detektering og et lavt niveau af falske alarmer. Systemet overgår endda de alarmegenskaber, som Eurocontrol og EUROCAE har fastsat. Saabs rutefunktion beregner automatisk en rute for hvert ankommende og afgående fly ud fra parametre som landingsbanekonfiguration og andre begrænsninger. Alt dette fører til effektive trafikstrømme og mindre brændstofforbrug. A-SMGCS-systemet er i drift i over 100 lufthavne verden over, herunder i USA (i de 45 største lufthavne), Europa, Asien, Australien og Sydamerika.

Sortimentet omfatter også camouflageprodukter som Saab Barracuda CoolCam, der med det specialudviklede HeaT-reduktionssystem reducerer temperaturen inde i køretøjer og gør klimaanlægget mere effektivt under kørsel eller anden brug. En kombination af isolering og refleksion af solstråling forhindrer, at køretøjets overflade opvarmes af solen om dagen. Samtidig giver systemet køligere overflader ud over de energibesparelser, der følger med et reduceret behov for køling. Det gør det også lettere for personellet at arbejde og bevæge sig rundt uden for køretøjet – en win-win-situation med hensyn til operationsfordele og miljøpåvirkning.

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

Vores oceaner er et særligt følsomt område. De er afgørende, når det kommer til at stoppe klimaforandringerne. Endvidere findes stadigt mere af vores samfunds kritiske infrastruktur på havbunden og på åbent hav, såsom havvindmølleparker, fiskeopdræt i industriel skala, gasrørledninger og kabler til dataoverførsel. Det ville have store konsekvenser, hvis de blev angrebet eller ødelagt. Den maritime infrastruktur skal derfor beskyttes på flere niveauer. I dag bruger undervandsprojekter ofte fjernstyrede hydrauliske køretøjer, der styres fra store overfladefartøjer. Dette medfører igen miljøproblemer, navnlig med hensyn til forsyningsskibenes økologiske fodaftryk og risikoen for olielækager fra deres hydrauliske systemer. Med en ny slags teknologi gør Saab det lettere, mere effektivt og mere miljømæssigt bæredygtigt at gøre det, der hidtil er blevet gjort under vandoverfladen. Saab Seaeye Sabertooth, med en operationsdybde på op til 3.000 meter, er verdens eneste system, der både kan stå stille og bevæge sig i vandet og kan operere både helt autonomt (AUV) og fastgjort (ROV), hvilket muliggør fuldt fleksible dobbelte operationer fra én platform. Det nye i forhold til andre systemer er, at strømmen til Sabertooth-fartøjet kan produceres af bølgerne omkring det, hvilket er et stort gennembrud inden for vedvarende energi.

Ændring, udvikling, tilpasning

Saabs miljøstrategi fokuserer på tre hovedområder: reduktion af drivhusgasemissioner; forbedring af ressourceeffektiviteten og den cirkulære økonomi; udfasning af problematiske stoffer. Der findes ikke én enkel løsning. Alle muligheder skal udtømmes for hurtigt at reducere emissionerne og tilpasse produkter til de nye udfordringer. Det starter med brug af vedvarende energi i produktionen, reduktion af affald og en bevidst beslutning om at vælge vedvarende energi, når vi køber elektricitet. Genbrug spiller også en stor rolle. Selv i dag ville virksomheden gerne anvende flere genbrugsmaterialer, men de tilsvarende juridiske rammer mangler stadig på nogle områder. I tilfælde af fly, for eksempel, skal visse komponenter fremstilles af nye materialer af hensyn til flysikkerheden. Det er ikke altid let at reducere et produkts økologiske fodaftryk, men eksperter mener, at det er vigtigt at være åben over for mange muligheder. Hos Saab ser teamet på, hvordan de kan modificere hvert eksisterende produkt eller gøre det mere effektivt og robust ved hjælp af ekstra funktioner. Samtidig investerer virksomheden i forskning i nye teknologier, nye materialer med nye egenskaber, og hvordan den helt kan erstatte fossile brændstoffer i fremtiden.

Forsvaret kan bemærke det stigende behov for handling, men tøver stadig eller handler ud fra andre motiver end klimabeskyttelse. En anden grund er, at produkternes pålidelighed og ydeevne ikke må forringes. Beskyttelse af ens egne tropper og samfundet, ikke blot i krigstid men også fredstid, er højeste prioritet. Det er derfor, at branchen er særdeles skeptisk med hensyn til vedvarende energi, hvilket er ganske forståeligt. Når alt kommer til alt, er der endnu ikke muligheder nok for at lagre strøm, og der er også afbrydelser, for eksempel når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Det er endnu en grund til, at overgangsløsninger er så vigtige. Saab undersøger for eksempel i øjeblikket, i hvilket omfang dieselgeneratorer kan støttes af vandkraft, og hvor hybridløsninger ellers giver mening, indtil det er muligt at skifte til helt vedvarende energiløsninger. Hvornår de nye applikationer vil være tilgængelige på markedet, og hvor hurtigt en omstilling vil finde sted, afhænger i sidste ende også af kunderne. Hele forsvarssektoren afhænger af tilsvarende ordrer. Jo bedre den bliver til at demonstrere den merværdi for kunderne, som effektive og dermed klimavenlige produkter skaber, jo hurtigere kan forandringerne ske.

Dristigt ind i en positiv fremtid

Eksperterne er enige – der er potentiale i forsvarssektoren. En Roland Berger-undersøgelse fra 2019 gennemgik de fordele, som forsvarsindustriens aktører kan opnå gennem miljøforandringer, og konkluderede, at en reduktion af militærets CO₂-aftryk på én gang muliggør en mere effektiv brug af ressourcer og mere effektive operationer. Der er behov for, at denne tankegang forankres grundigt i sektorens langsigtede bæredygtighedsstrategi, for at sikre at dekarbonisering er en konkurrencefordel og ikke bare et nødvendigt onde.

Om vi i sidste ende når de globalt fastsatte bæredygtighedsmål som EU’s klimaneutralitet senest i 2050 eller FN’s Race to Zero, afhænger af mange faktorer. Væbnede konflikter, som der desværre er for mange af i øjeblikket, er dårlige for klimaet. Den aktuelle geopolitiske udvikling viser dog også, at der er brug for en stærk forsvarsindustri for at beskytte samfund og for overhovedet at gøre bæredygtighedsindsatsen mulig. Det er så meget desto vigtigere, at branchen hurtigt tilpasser sig de nye rammer og anvender sin rolle som teknologisk pioner, som den har på så mange andre områder, til klimabeskyttelse. Ellers vil forsvarsindustrien på et tidspunkt være den eneste bruger af fossile brændstoffer og vil dermed være i ekstrem fare og afhængighed. Fremtidens slagmark vil helt afgjort se meget anderledes ud, ikke kun med hensyn til miljøet, men også med hensyn til teknologier. Men begge dele kan supplere og drage fordel af hinanden, er Patrik Johansson, klimastrateg hos Saab, overbevist om: “Vores branche har allerede bevist, at den kan vokse, samtidig med at den reducerer klimaemissionerne. Vi bør fortsat følge denne kurs sammen. Vi er nødt til at blive hurtigere og modigere inden for investering i og integrering af nye teknologier og processer. Grønt forsvar vil ikke kun være fremtiden. Det vil gøre hele vores sektor stærkere og mere modstandsdygtig, og i sidste ende vil alle få gavn af det.”